Vinproduktion på Solbjerggaard

TIL START

Vin

Glaskunst

Butik

Arrangementer
Kalender
Kontakt

 

 


Vinmarken
På Solbjerggaard har vi pr. 1.januar 2005 et tilplantet areal på omkring ½ tønde land. Planterne er plantet i 2000 (100), 2001 (200) og 2003 (400) og der er i alt 700 planter. Alle planter står på sydvendt skråning med læ i nord, øst og vest.


Vi har udelukkende tilplantet med sorten Rondo.
Rondo er fremstillet på et tysk forskningsinstitut på EU godkendte grundstammer, og er udviklet med henblik på de klimatiske forhold i lande som blandt andet Danmark.

På Solbjerggaard er vi godkendt af Planteavlsdirektoratet og har årligt kontrolbesøg af Sektor for Planter og plantesundhed, som foretager eftersyn af planterne og markens tilstand.

Vi har også godkendelse på vores vineri, således at vineriet lever op til Fødevaredirektoratets krav til vinfremstilling.

Høst
Vi høster druerne i det sene efterår, hvilket for os vil sige midt i oktober. På dette tidspunkt er sukkerindholdet i druerne højt og smagen rigtig, hvilket har stor betydning ved vinfremstilling.


Efter høsten afstilker vi druerne. Druerne gærer i ståltank i en kortere periode.

Vinen lagrer på egefade i ca 6 måneder og er klar til tapning på flasker i løbet af sommeren det efterfølgende år.



Den første vin fra Solbjerggaard, som er produceret i godkendte lokale er årgang 2003.

 

ÆØÅ årgang 2005 få flasker tilbage

ÆØÅ 2006 få flasker tilbage.

ÆØÅ 2007 og ÆØÅ 2008 til salg nu.

Forhandlere søges

 

 

På Solbjerggard er vi medlem af Foreningen af Danske Vinavlere, og kan, via medlemsbladet som du kan se i vor butik, give et  indblik i Foreningens arbejde.